IMG_6875
IMG_6884
Personlig træner i Viborg
IMG_6876
bodyandmind_topbilleder11

Personlig træning

Body & Mind Studio tilbyder også ene-timer og duo-timer.

Du har mulighed for at få en eller flere ene-timer i et forløb. Her tages der udgangspunkt i dine ønsker og mål med træningen.

Jeg vil som udgangspunkt lave en holdningsanalyse på dig, hvor jeg kigger efter eventuelle ubalancer i din krop. Efterfølgende taler vi om de forskellige muligheder, og hvad der er bedst for dig.

Jeg vil støtte, opmuntre og skubbe til dine grænser – med andre ord – vil jeg sikre dig, at du får det maksimale ud af din træning samt af personlig træner.

Undervisningen tager udgangspunkt i enten TRX stropperne, Yoga, Pilates og forskellige øvelser med egen kropsvægt som modstand – eller et mix af disse. Desuden har du mulighed for at få ene undervisning på en Reformermaskine.

Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Belastningen kommer fra fjedrene og din egen kropsvægt – maskinen både støtter og udfordrer dig, alt efter antal fjedre. Du bliver udfordret på både styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration, og du vil opleve, at træningen er ganske intens og effektiv.

En anden mulighed er duo-træning, hvor du deler timen med en veninde, ven, kæreste, kollega eller hvem det måtte være.

Kvinde som har været i et længere forløb, udtaler:

”Mødet med Birgitte har været en gave for livet. Hendes holistiske syn på sundhed har forandret min opfattelse af, hvordan mit liv skal indrettes.
Det handler ikke om “luk munden og let røven”-metoden. Dén tilgang har altid virket kontrært på mig.
Birgittes tilgang er helt anderledes.
Hos Birgitte handler det om velvære, søvnmønstre, at turde kigge sit liv efter i sømmene på madfronten og fylde krudt-mad på sin krop. Det handler om at bevæge kroppen på den måde den finder naturligt og trives med, det handler i bund og grund om omsorg og respekt for sig selv og sin krop og dét er nok den vigtigste læring jeg har fået.
Det handler om at lære, at spise fordi man nærer omsorg for sig selv og ikke fordi man har ondt af sig selv.
Jeg har fået den ultimative, omsorgsfulde guidening til en langt større livskvalitet.
Da jeg startede hos Birgitte var jeg helt stresset ud, deprimeret, angst og omkring 30 kg tungere. Jeg var virkelig på mit livs laveste punkt.

Jeg tænkte, at mit problem lå et helt fundamentalt sted, som bestemt ikke skulle dulmes med piller og med yderligere dårlig kost. Så jeg valgte Birgitte i stedet.
Hendes mentalitet, nærhed og tilgang er respektfuld og lyttende. Hun udfordrer præcis dér hvor hun ved, at man kan klare opgaven, så man er klar til næste skridt. Hendes positive motivationsform er ligeværdig, legende og respektfuld.
Der er ingen dogmer eller regler der bliver opstillet på forhånd. Det er et samarbejde med en stor portion tillid til, at jeg kan holde ansvaret og selv bære opgaven med hende som en konstant støtte i baggrunden.
Vi har reflekteret over processen hver uge, så mit hoved kunne følge med min krop. Hos Birgitte er der rum til, at nørde både teknikkerne i de nye motionsformer og at gå ind i hele det følelsesmæssige spektrum der hænger sammen med sådan en stor udvikling.
Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg havde været i livet om 5 år, hvis ikke min familie havde hjulpet mig ned til Birgitte.
Nu glæder jeg mig i stedet ekstremt meget til resten af livet.
Jeg kan af hele hjertet anbefale personlig og omsorgsfuld træning hos Birgitte”